Guldmalm - 7 typer og udvindingsmetoder

Resume：I denne artikel vil vi diskutere de otte mest almindelige typer af guldmalm og deres egenskaber samt måderne at forarbejde dem på

Guldmalm er en type malm, der indeholder guld mineralisering i sin sammensætning. Det er et værdifuldt og eftertragtet metal på grund af dets sjældenhed og skønhed samt dets industrielle og økonomiske anvendelser. Guldindholdet i malm varierer meget, fra et par gram til flere ounce pr. ton. Forskellige typer guldmalm har forskellige fysiske og kemiske egenskaber, som påvirker minedrift, forarbejdning og raffineringsmetoderne, der anvendes til at udvinde guld.

I denne artikel vil vi diskutere de otte mest almindelige typer af guldmalm og deres egenskaber, samt måderne at forarbejde dem på.

7 Typer af Guldmalm

1. Frimalmende Guldmalm

Frimalmende guldmalm er den mest almindelige type guldmalm, som ofte findes i åbne miner. Den er kendetegnet ved tilstedeværelsen af synlige guldpartikler, der let kan frigøres fra den omgivende sten ved knusning og maling. Guldpartiklerne er normalt små og varierer i størrelse fra et par mikrometer til et par millimeter.

Behandlingen af frimalmende guldmalm involverer at knuse malmen til et fint pulver, som derefter blandes med vand for at danne en slurrykonsistens. Slurrykonsistensen ledes derefter over en række tyngdekrafts separations enheder, såsom sluicer, jigge eller vippetabeller, som koncentrerer guldpartiklerne ved at udnytte deres forskellige tæthed. Den resulterende koncentrat smeltes derefter for at producere guldstang.

2. Jernoxid-kobber-guld Malm

Jernoxid-kobber-guld malm er en type malm, der ofte er associeret med store, lavgradede aflejringer. Den er kendetegnet ved tilstedeværelsen af jernoxiderende mineraler, såsom magnetit eller hematit, såvel som kobber- og guldmineraler. Den findes ofte i jernoxid-kobber-guld (IOCG) aflejringer, som er forbundet med intrusive bjergarter.

Behandlingen af jernoxid-kobber-guld malm involverer at knuse malmen til et fint pulver, som derefter blandes med vand for at danne en slurrykonsistens. Slurrykonsistensen udsættes derefter for magnetisk separation, som adskiller jernoxidmineralerne fra kobber- og guldmineralerne. Den resulterende koncentrat udsættes derefter for flotationsmetoder, som separerer kobber- og guldmineralerne fra de øvrige mineraler i malmen. Den resulterende koncentrat smeltes derefter for at producere kobber- og guldstang.

3. Refraktær guldmalm

Refraktær guldmalm er en type malm, der indeholder guld, som er svært at udvinde ved hjælp af konventionelle metoder. Den er ofte forbundet med sulfide-mineraler, såsom pyrit, arsenopyrit eller stibnit, som kan indkapsle guldpartiklerne og forhindre dem i at blive frigivet ved konventionelle knuse- og males metoder.

Behandlingen af refraktær guldmalm involverer en kombination af fysiske og kemiske metoder. Først udsættes malmen for forbehandling, som involverer ristning, trykoxidation eller bio-oxidation for at nedbryde sulfide-mineralerne og frigive guldpartiklerne. Den resulterende malm udsættes derefter for konventionel cyanidlægning eller alternative metoder, såsom thiosulfatlægning, som kan opløse guldpartiklerne og gøre dem tilgængelige for genvinding.

4. Kulfattig guldmalm

Kulfattig guldmalm er en type malm, der indeholder organisk carbon, såsom grafit eller bituminøse materialer, der kan adsorbere guldpartikler og gøre dem svære at genvinde ved konventionelle metoder. Den er ofte forbundet med sedimentære bjergarter eller kulaflejringer.

Behandlingen af kulfattig guldmalm involverer forbehandling for at fjerne det organiske carbon ved ristning eller autoklavering, efterfulgt af cyanidlægning for at opløse guldpartiklerne. Alternativt kan alternative lixiviantmetoder, såsom thiosulfat, jod eller brom, bruges til at opløse guldpartiklerne.

5. Orogenisk guldmalm

Orogenisk guldmalm er en type guldmalm, der dannes ved deformation og metamorfose af eksisterende klipper, såsom sedimentære klipper eller vulkanske klipper. Den er ofte forbundet med kvartsårer eller skærzoner.

Behandlingen af orogenisk guldmalm indebærer, at malmen knuses til et fint pulver, som derefter blandes med vand for at danne en slurrymasse. Slurrymassen ledes derefter over en række tyngdekraftsseparationsenheder, såsom sluicer, jigs eller rysteborde, som koncentrerer guldpartiklerne ved at udnytte deres forskellige tætheder. Den resulterende koncentrat bliver derefter smeltet for at producere guldbullion.

6. Epithermal guldmalm

Epithermal guldmalm er en type guldmalm, der dannes nær overfladen af Jorden ved påvirkning af varme væsker. Den er ofte forbundet med vulkanske klipper eller geotermiske systemer.

Behandlingen af epithermal guldmalm indebærer, at malmen knuses til et fint pulver, som derefter blandes med vand for at danne en slurrymasse. Slurrymassen udsættes derefter for tyngdekraftsseparation eller flotation for at koncentrere guldpartiklerne. Den resulterende koncentrat bliver derefter smeltet for at producere guldbullion.

7. Porfyrguld-kobbermalm

Porfyrguld-kobbermalm er en type malm, der ofte er forbundet med store, lave kvalitetsaflejringer. Den karakteriseres ved tilstedeværelsen af kobbermineraler, såsom chalcopyrit, bornit eller chalcocit, samt guldmineraler, såsom pyrit eller naturoguld. Den findes ofte i porfyrkobberaflejringer, som er forbundet med intrusive klipper.

Behandlingen af porfyrguld-kobbermalm indebærer, at malmen knuses til et fint pulver, som derefter blandes med vand for at danne en slurrymasse. Slurrymassen udsættes derefter for skummende flotation, som adskiller kobber- og guldmineralerne fra de øvrige mineraler i malmen. Den resulterende koncentrat bliver derefter smeltet for at producere kobber og guldbullion.

8 Guldudvindingsmetoder du skal kende

Udvindingsmetoder for guldmalme afhænger af typen af malm, dens kvalitet, og andre faktorer såsom tilstedeværelsen af andre mineraler og urenheder. Her er nogle af de mest almindelige udvindingsmetoder, der anvendes til guldmalme:

1. Tyngdekraftsseparation

Denne metode anvendes til frimalmende guldmalme og involverer anvendelse af tyngdekraft til at adskille guld fra andre mineraler. Malmen knuses og ledes derefter over en række riffles, som fanger guldpartiklerne, mens de andre mineraler får lov at passere.

2. Cyanidudvaskning

Denne metode anvendes til guldmalme, der er egnede til cyanidudvaskning, såsom frimalmende og nogle refraktære malme. Malmen knuses og blandes derefter med en cyanidopløsning, som opløser guld. Guldet bliver derefter genvundet fra opløsningen ved adsorption på aktivt kul eller ved udfældning med zinkstøv.

3. Amalgamation

Denne metode anvendes til frimalmende guldmalme og involverer blanding af den knuste malm med kviksølv for at danne et amalgam. Guldet genvindes derefter ved at varme amalgamet op for at fordampe kviksølvet.

4. Flotation

Denne metode anvendes til svovlmalme, såsom porfyrguld-kobber- og jernoxid-kobber-guldmalme. Malmen knuses og males derefter til et fint pulver, som derefter blandes med vand og skummemidler. Luft bobles gennem blandingen, hvilket får svovlmineralerne til at flyde til overfladen, hvor de kan samles og adskilles fra de øvrige mineraler.

5. Ristning

Denne metode anvendes til refraktære guldmalm og involverer opvarmning af malmen til høje temperaturer for at oxideren sulfidmineralerne og frigive guld. Den resulterende kalcinat udsættes derefter for cyanidudvinding for at udtrække guld.

6. Trykoxidation

Denne metode anvendes til refraktære guldmalm og involverer at udsætte malmen for høje tryk og temperaturer i nærvær af oxygen og svovlsyre. Denne proces oxiderer sulfidmineralerne og gør guldet tilgængeligt for cyanidudvinding.

7. Bioleaching

Denne metode anvendes til refraktære guldmalm og involverer brugen af mikroorganismer til at oxideren sulfidmineralerne og frigive guld. Mikroorganismerne dyrkes i tanke, der indeholder malmen og en næringsopløsning, og den resulterende opløsning udsættes derefter for cyanidudvinding for at udtrække guldet.

8. Carbon-in-pulp (CIP)

Denne metode anvendes til Carlin-type guldmalm og involverer at blande den knuste malm med en cyanidopløsning og aktivt kul. Guldet adsorberes derefter på det aktive kul, som separeres fra malmen og derefter udsættes for elution for at genvinde guldet.

Afslutningsvis kræver guldudvinding fra forskellige typer guldmalm forskellige metoder på grund af deres varierende mineralogi og kvalitet. At forstå egenskaberne ved forskellige typer guldmalm og deres bearbejdningsmetoder er vigtigt for minedriftsindustrien. Ved at bruge de rette behandlingsmetoder kan mineselskaber effektivt og bæredygtigt udvinde guld, samtidig med at de minimerer miljøpåvirkningen og sikrer arbejdernes sikkerhed.